Arkitektur og steder

Bymidten
I 2017 åbnede det nye centralt beliggende Stationsområde med Rådhusstræde, der er en bugtet gågade, som hele tiden tilbyder nye kig og synvinkler, når du bevæger dig gennem den.
I bymidten finder du også de to nye pladser Kulturtorvet og Stationspladsen - alt i alt rammer, som tilbyder nye byrum, biograf, butikker, caféer og restauranter - anlagt i tæt sammenhæng med Torvet og den historiske bymidte.

Søndre Havn
Søndre Havn er et boligområde, hvor både byggeri og udearealer er af høj arkitektonisk kvalitet. Besøger du Søndre Havn, kan du i dag tydeligt fornemme den arkitektoniske mangfoldighed med meget forskelligartede boligkarréer af tegnestuer som Vandkunsten, COBE, Schmidt Hammer Lassen og flere andre.
Værd at bemærke er også Engkanten - en promenade, der samtidig udgør et værn mod havvandsstigninger, og som danner grænsen mellem de nye boliger og Køges unikke strandengsnatur.