Tegnestuen AART har tegnet huset, som bliver et smukt og enkelt boligbyggeri med ca. 85 lejligheder fra 50 til 130 kvm. Projektet vil rumme rammer for naboskab og fællesskab, samtidig med at der også er plads til privatliv.
Det nye byggeri vil rumme fælles faciliteter som en stor fælles tagterasse, og gården bliver indrettet med små opholdsområder og orangeri. Samtidig er der tænkt over, at arkitekturen skal invitere til ophold og små møder. For eksempel er svalegangene med vilje gjort tilpas store til, at de også kan bruges som opholdsarealer.
Byggeriet opføres i 2025.