Arkitektur og byrum på Søndre Havn

DSC9875

Mangfoldig arkitektur

Et helt nyt boligkvarter skyder lige nu op på Søndre Havn, og for den arkitekturinteresserede er der allerede nu meget at se på.

Besøger du Søndre Havn, kan du i dag tydeligt fornemme den arkitektoniske mangfoldighed, som udspiller sig inden for en nøje fastlagt bystruktur, hvor alle karréerne er nogenlunde ens dimensioneret.

Med boligbyggeri, der varierer i højden fra tre til syv etager er der tale om en tæt by, hvor der er arbejdet meget med udsyn og lys/skygge.

At Køge Kyst stiller høje krav til arkitekturen i den nye bydel, kan du opleve en hel række eksempler på – som COBE’s Strandterrasserne og Tegnestuen Vandkunstens Strandengen – i daglig tale kaldet Guldkaramellen – og Kystengen, som skiller sig tydeligt ud med sine røde sten.

På Søndre Havn finder du også Skibet og Broen, ligeledes af Vandkunsten, Havblik – tegnet af Årstiderne Arkitekter, Enggården, som Danielsen Architecture står bag, den første etape med lejeboliger i Strandparken, tegnet af Juul Frost Arkitekter – og Strandparkens anden etape med det hvide funkislignende byggeri, tegnet af Schmidt Hammer Lassen.

Strandengen (1)

Landskabsarkitektur

I de kommende år bliver der ikke blot flere og flere boligbyggerier i området – landskabsarkitekturen kommer også til at tage form.

Her vil du inden for de nærmeste år kunne opleve et særkende for Søndre Havn – almindingerne – som bliver langstrakte, rekreative områder eller bånd, der går på tværs af boligvejene og trækker naturen fra den tilstødende strandeng helt ind i byen, samtidig med at yder et vigtigt bidrag til både klimasikring og biodiversitet i området.

Et andet vigtigt arkitektonisk bidrag til klimasikring og rekreation er Engkanten og Kajkanten, som på én gang er højvandsdige og en rekreativ forbindelse rundt om Søndre Havn.

Midlertidige byrum på Søndre Havn

De midlertidige byrum på  Søndre Havn tilbyder  muligheder for udendørs aktiviteter og fællesskaber. Flere byrum bygger på initiativer, ideer og visioner fra lokale foreninger og privatpersoner, som ofte er med til at udtænke og udføre dem. Her mødes lokale og besøgende for at lave mad med strandengens vilde urter i Opdagelsens udekøkkenet, danse på Plettens multiscene eller gynge i Tidsrummets skov af bøjer.

Nedenfor kan du gå på opdagelse i Køge Kysts mange byrum.

IMG 1369 Web
Engkanten og Kajkanten

Engkanten er på én gang promenade og klimasikring. Senere følger Kajkanten.

Køge Kyst Byrum Tidsrummet Web
Tidsrummet

Byrummet Tidsrummet på Søndre Havn indbyder til leg og aktivitet - og til fordybelse i planerne for den kommende bydel.

DSF8135 Lowres
Opdagelsen

Byrummet Opdagelsen er et levende have- og køkkenværksted på Søndre Havn, hvor store og små samles.

Pletten
Pletten

Byrummet Pletten har bl.a. en multiscene for dans, musik og teater til fri og kreativ afbenyttelse.

Køge Kyst Byrum Pusterummet Web
Pusterummet

Pusterummet ved Gule Hal er et lille fristed for mindre børn og deres forældre.

Pressefoto Alminding mellem Havblik og Strandterrasserne
Almindingerne

Almindingerne er Søndre Havns grønne frirum. De er en ramme om rekreation og aktivitet, samtidig med at de indgår i bydelens samlede klimaløsning.

Strandeng

Naturgenopretning

Strandengen, som er en helt unik naturtype, er er kommet mere af i Køge de senere år. Køge Kyst har  nemlig naturgenoprettet et område, hvor der tidligere lå en campingplads, så der er kommet endnu mere strandeng mellem det nye boligområde og Søndre Strand.

Kvalitet i arkitekturen

Hele bystrukturen på Søndre Havn er fastlagt i den fysiske plan for området, som er en del af Køge Kysts udviklingsplan.

De enkelte bygherrer, som opfører byggeri i området, skal udarbejde et skitseprojekt, som godkendes af Køge Kysts bestyrelse. Skitseprojektet bliver til efter tæt dialog med Køge Kyst og skal bl.a. leve op til mål, som er angivet i Køge Kysts kvalitetsprogram.

Som supplement til kvalitetsprogrammet har Køge Kyst udgivet et hæfte med arkitektureksempler til inspiration.

Her kan du downloade disse publikationer.