Investor
Halvdelen er Køge Kyst området er udviklet, og størstedelen af de resterende arealer er solgt

Samarbejde om byudvikling
Køge Kyst mærker stor interesse hos investorer for at bygge med fokus på bæredygtighed og kvalitet.
Vi tilbyder investorer en platform for at bygge kvalitetspræget, innovativt og bæredygtigt - og vi ønsker at indgå tætte partnerskaber om byggeri og byudvikling frem for blot at indtage en traditionel køber-sælger-relation.
I de seneste købsaftaler er der fokus på DGNB-certificering, og vi tilbyder en platform for investorer, der ønsker at realisere en certificering til fx DGNB Guld.
Et sådant partnerskab kan bl.a. omfatte, at vi udarbejder et fælles værdiprogram, inden byggeriet tegnes og detailplanlægges. Herefter udarbejder investor et skitseprojekt, som skal godkendes af Køge Kysts bestyrelse.

Dialog med bygherrer
Køge Kyst har gennem hele processen lagt stor vægt på dialogen med de enkelte investorer, som skal opføre byggeri i tråd med projektets vision, udviklingsplan og kvalitetsmål.
For at styrke samarbejdet har Køge Kyst udarbejdet materiale i form af et kvalitetsprogram, et inspirationshæfte om arkitektonisk mangfoldighed og en række prospekter for enkelte etaper af byudviklingen.