Det er en af hjørnestenene i Køge Kyst-projektet og det første store aftryk, som byudviklingen har sat på den mere end 700 år gamle købstad. Efter seks et halvt år, hvor detailhandlen har været igennem både corona og andre udfordringer, har det nye butikskvarter i Stationsområdet forandret Køge som handelsby.

- Den gamle centrale del af Køge er superhyggelig, men de delvist fredede bygninger og skæve lejemål har ikke plads til de større butikker. Kæder som H&M havde længe ledt med lys og lygte efter lokaler i Køge, og det at man nu har kunnet placere så store butikskoncepter, har betydet, at man kan holde på eksisterende borgere som butikskunder og samtidig tiltrække folk udefra, vurderer asset manager Jacob Bannor fra Citycon, som ejer de fysiske rammer for ca. 40 butikker, spisesteder, klinikker, biograf, p-hus m.m. under navnet ”Strædet”.

Det ene af fem punkter i visionen for Køge Kyst lyder da også, at ”detailhandlen styrker Køge som attraktiv handelsby”, og det har i byudviklingsplanerne været helt centralt at skabe tæt fysisk sammenhæng mellem byens nye og gamle handelsgader. Det bugtede strøg Rådhusstræde, som åbnede i september 2017, er derfor bundet sammen med bymidten via små ”slipper” eller smøger.

Langt mere handel i byen

Men også organisatorisk er sammenhængen tæt, for hele det nye butiksudbud er blevet en del af Køges godt 160 år gamle handelsstandsforening med Jacob Bannor som Strædets repræsentant i bestyrelsen. Her deler formand Søren Storgaard vurderingen af, at udvidelsen har været god for byens butikker.

- Der er i dag langt mere handel i byen, end hvis vi ikke havde haft Strædet. Ellers havde vi kun haft kunder, der kom ind fra Ølsemagle og andre omkringliggende småbyer, slår Søren Storgaard kort og godt fast.

Den moderne udvidelse af Køges handelsliv er på sin vis en gammeldags af slagsen, for det er i dag sjældent, at man anlægger en bugtet gågade med enkeltstående butikker og boliger ovenpå. Men det har netop været hele idéen at skabe et alternativ til et lukket storcenter, som kunne risikere at suge livet ud af bymidten.

- Integrationen af den nye og gamle by er lykkedes. Man oplever det som én bymidte, vurderer Søren Storgaard. 

Både han og Jacob Bannor siger samstemmende, at der ikke findes lignende danske eksempler fra nyere tid, om end Jacob Bannor nævner Spinderiet i Valby som et sted, der på en god måde kombinerer det lukkede butikscenter med et butiksmiljø under åben himmel. 

Skepsis i starten

Ifølge Søren Storgaard har detailhandlen i Køge fra et tidligt tidspunkt kæmpet for at finde en løsning a la den, som nu er blevet til virkelighed.

- Der var helt oprindeligt et ønske fra Handelsstandsforeningen om, at man fik et nyt område, der kunne styrke bymidten, så man også kunne tiltrække de større butikker som H&M. Så kom Strædet, og i starten var der lidt brødnid, hvor nogen spurgte: ”Tager de noget fra os?” Men alternativet var at lave noget a la Næstved Storcenter. Så vi kæmpede for, at det skulle ligge midt i byen, og der blev brugt rigtig meget krudt på at finde den løsning, fortæller han.

Også det tætte samarbejde på tværs af de nye og gamle indkøbsgader har ifølge formanden ligget de forretningsdrivende på sinde.

- Strædet havde sin egen struktur med en samlet ejer, men vi forhandlede meget for at sikre, at vi ikke kom til at stå med to cityforeninger. Det lykkedes at få alle de nye butikker med - med opbakning fra vores medlemmer, fortæller Søren Storgaard.

Citycon rakte dengang også selv ud til det eksisterende handelsliv og følte sig budt godt velkommen, om end Jacob Bannor også husker, at den markante udbygning af Køges handelsliv krævede lidt tilvænning.

Måtte tænke ud af boksen

- Jeg tror, at vi var spydspidsen på alt, hvad der var nyt den gang. Hele Køge Kyst-projektet, campus mv. Der skete rigtig meget, som der var en smule skepsis overfor det i starten, og det gjorde, at folk lige skulle se os an. Men efter 1-2 år fik vi mere og mere fat, og vi er nu en del af byen Køge, selvom vi er drevet som en selvstændig enhed. Gennem Køge Handel koordinerer vi vores aktiviteter, så vi ikke konkurrerer med hinanden, men støtter op – og bruger de samme gavekort, så vi fremstår som en samlet by og ikke to bydele.

Netop fordi konceptet bag Strædet er så anderledes end de typiske storcentre, måtte den finskejede administrator af bycentre og erhvervsejendomme Citycon tænke ud af boksen i Køge.

- Det tvang os til at se os som en del af byen i stedet for kun at se på os selv og vores egne butikker. Det har været ufattelig spændende. Efter de år føler vi os som en integreret del af Køge. Vi har skullet ændre på måden at kommunikere på, fordi man ikke har skydedøren med navn på, fortæller Jacob Bannor.

Mens detailhandlen i disse år er udfordret af globale trends som hele internethandlen, oplever de to detailhandelsrepræsentanter, at det nok går en smule bedre i Køge end andre steder. Jacob Bannor giver en mulig forklaring:

God inddragelse

- Jeg oplever nogle lokalpolitikere og interessenter som er meget stolte af deres by og vil byen det bedste på alle mulige måder. Så man formår at tænke kort- og langsigtet, og udfordringerne fra bl.a. detailhandlen bliver taget seriøst. Man laver langsigtede planer, som inddrager detailhandlen og de aktører, som er i Køge, siger Jacob Bannor.

Samtidig lægger asset manageren fra Citycon ikke skjul på, at han ser meget frem til, at den kommende underføring under jernbanen bliver til virkelighed, ligesom han også meget gerne ser, at det bliver gjort endnu mere attraktivt at opholde sig på Kulturtorvet, pladsen foran Nordisk Films biograf.

Det samlede handelskvarter i Stationsområdet strækker sig fra Kulturtorvet i syd til boligbebyggelsen Willes Have i nord og rummer foruden de mange butikker og erhverv også 57 ejer- og lejeboliger samt taghaver med offentlig adgang. Bygherren er Agat Ejendomme, som også har opført den moderne udvidelse af Køge Rådhus og anlagt byrummene i form af strædet, slipperne, Kulturtorvet og Stationspladsen.