Et transportskib bygget i Norge omkring 1740. Det er nu arkæologernes vurdering af det skibsvrag, som for nogle uger siden dukkede op på en byggeplads i Køge.
Det var ikke uden overraskelse, at byudviklingsselskabet Køge Kyst for få uger siden så enderne af noget meget stort og gammelt stikke op af jorden i bunden af en udgravning, som senere skal blive en parkeringskælder under nye boliger. Siden har arkæologer fra Museum Sydøstdanmark haft travlt med at fritlægge og undersøge det 14 meter lange skibsvrag på byggepladsen.
Blandt andet har arkæologerne brugt en såkaldt dendrokronologisk dateringsmetode til at undersøge det træ, som skibet er bygget af. Ved hjælp af mikroskop kan de simpelthen tælle årringene og bedømme træets alder, men de kan også se på årringenes tykkelse og karakter, hvilket geografisk område træet kommer fra.
- Vi kan med ret stor sikkerhed sige, at træet, som her er egetræ, er fældet i 1740, og skibet er dermed formentlig bygget i det efterfølgende årti. De analyserede prøver er desuden alle sammenfaldende med årringskurver fra Norge, og med en datering til 1740 har det jo i og for sig været et dansk skib, siger museumsinspektør Annemette Kjærgård fra Museum Sydøstdanmark med henvisning til, at Norge dengang hørte under den danske krone.
Selvom ikke alt træet på skibet er undersøgt, er Annemette Kjærgård ret sikker på, at skibet er bygget i Norge. Det undersøgte træ er nemlig de såkaldte spanter, som træstykkerne, der udgør skibets skrog, hedder. De træstykker, som går på tværs, er meget krumme, og de skal helst laves af træ med en naturlig krumning, for at spanterne er så stærke som muligt.
- Der kan godt være dele af træet, som kommer andre steder fra. Nu skal vi for eksempel undersøge, hvor den yderste træbeklædning er fra. Men man vil typisk bygge et skib det sted, hvor træet til de krumme spanter kommer fra, mens man bedre har kunnet importere træ til yderbeklædningen, fortæller Annemette Kjærgård.
Transportskib
Museumsinspektøren vurderer, at skibet må have tjent som transportskib.
- Flere steder i vraget er vi stødt på større koncentrationer af hele og fragmenterede rødbrændte tagtegl, og de har måske været en del af skibets last.
Hos byudviklingsselskabet Køge Kyst følger man spændt med i udviklingen omkring det nyfundne skibsvrag.
- Det er meget interessant viden, og for os som byudviklere er det en rigtig fin sidegevinst, at vi – samtidig med at vi udvikler byen med moderne boliger og grønne byrum – også kan bidrage til, at vi alle kan blive klogere på stedets historie og dets betydning som et vindue mod verden, siger Køge Kysts projektdirektør Peter Kjølby.
Næste skridt
I de kommende uger arbejder arkæologerne fra Museum Sydøstdanmark med at få endnu mere viden, når de gradvist piller vraget fra hinanden
- Lige nu er vi i gang med at bære ballaststen ud fra vraget, så vi kan lave den næste opmåling og pille de første tømmerstykker op, oplyser Annemette Kjærgård.
