Nu kan man leje en bolig i Hvide Falk

  • Hvide Falk Hvide Falk ligger ud til Køges naturskønne strandeng. Visualisering: Nood
Lørdag morgen, den 25. maj, starter udlejningen af de kommende boliger i karréen Hvide Falk på Søndre Havns yderste spids. PensionDanmark og LokalBolig Køge inviterer til Åbent Hus premiere.

Spritnye lejeboliger i første række til naturen, alle med egen altan og terrasse og nogle med direkte havudsigt. Det kan man vente sig på Søndre Havn i Køge til februar, og nu på lørdag kan alle interesserede tegne sig for en af de 93 lejeboliger i PensionDanmarks byggeri Hvide Falk.

En del af boligerne er et bofællesskab for alle, der er fyldt 40 år, og resten er almindelige lejeboliger. Der er størrelser fra 2 til 5 værelser, og enkelte lejligheder har privat tagterrasse. Har man bil, kan man stille den i karréens egen parkeringskælder og tage elevatoren op.

Rammer for aktivt liv

Hvide Falk byder på særligt gode rammer for alle, der ønsker at leve et aktivt liv. På taget er der nemlig padelbane med storslået udsigt, og i stueetagen finder man Bevægelseshuset, som er en del af Byfællesskabet for beboerne i PensionDanmarks nye byggerier, og som kan bruges til yogahold, dans eller andre aktiviteter.

Også i de nærmeste omgivelser er der gode muligheder for at være aktiv, med den direkte adgang til strandengen og Søndre Strand – og den nærliggende Maritime Halvø, hvor man kan være med i klubber for blandt andet kajakroere og vinterbadere. 

Åbent Hus premiere lørdag

Man kan få meget mere at vide om de mange forskellige typer lejeboliger, se plantegninger og få en snak med mæglerne, når PensionDanmark og LokalBolig Køge holder Åbent Hus premiere lørdag d. 25. maj kl. 8.00-10.00. På dagen får man også mulighed for at reservere en lejebolig.

Det sker i Søndre Kyst Showroom på Søndre Molevej 18, som man finder ved at køre ned ad vejen Strandkvanen og videre ud til det den yderste del af Søndre Molevej, hvor gæster til showroomet har mulighed for at parkere gratis.

Det kræver ikke tilmelding at deltage i arrangementet. Da medlemmer af PensionDanmark har haft fortrinsret til boligerne, kan enkelte lejligheder være reserveret på forhånd.

Er man forhindret i at komme til Åbent Hus, kan man altid kontakte LokalBolig Køge på tlf. 56 63 03 39 eller mail koege@lokalbolig.dk. Man kan også orientere sig om boliger i Hvide Falk og nabokarréerne på hjemmesiden www.soendrekyst.dk.

Der er forventet indflytning i Hvide Falk 1. februar 2025.

  • Hvide Falk Interiør Køkken med spiseplads i Hvide Falk. Visualisering: Nood