Køge Kyst rydder op efter industritidens forurening på Søndre Havn

  • Søndre Havn med SH4 i forgrunden Området yderst på Søndre Havn, hvor Køge Kyst nu går i gang med at rydde op efter jordforurening. Foto: Rune Pedersen.
Køge Kyst går nu i gang med at rydde op efter jordforurening yderst på Søndre Havn, så der i de kommende år kan bygges ny by i næste etape på Søndre Havn.

Tidligere kemikaliefabrikker og -lagre har gennem årene spildt olie og forskellige kemikalier i jorden på Søndre Havn i Køge, bl.a. andet i området nærmest havet, som udgør den næste etape i byudviklingen.

- Forurening fra tidligere tiders industri er en udfordring, når gamle industriområder skal omdannes til ny by, og i 1900-tallet var der ikke de samme miljøkrav til virksomhederne som i dag. Den virksomhed, som lå på grunden til 2017, gik konkurs, fordi produktionen blev lukket af miljømyndighederne, fortæller Køge Kysts projektdirektør Tove Skrumsager Frederiksen.

Forureningsoprensningen indebærer, at Køge Kyst håndterer forureningen, og samtidig med at den forurenede jord alligevel skal fjernes, graver Køge Kyst ud til en kommende p-kælder, som skal bygges under den nye bydel.

Arbejdet går i gang

Nu er de nødvendige aftaler på plads, og Køge Kyst har indgået aftale med Arkil som entreprenør på første etape og med Køge Jordrens om stå for oprensningen.

Arbejdet sker i to etaper, først den sydlige del af området fra nu og frem til sommeren 2021. Herefter starter byggeriet af de tre sydlige boligkarréer. Køge Kyst oprenser den nordlige del af området i 2022, hvorefter byggeriet af yderligere to boligkarréer kan gå i gang.

Køge Kyst vil holde naboer i området informeret i takt med, at de bliver berørt af anlægsarbejderne, bl.a. ved at holde to online-nabomøder den 17. november og den 25. november fra kl. 19.00 til 20.30. Man kan også følge med i oprensningsprojektet på www.koegekyst.dk/oprensning.

  • Luftfoto Søndre Havn 2016 Jan Kofod Winther Web Industrihavnen med kemikaliefabrikkens tanke ses forrest til venstre på billedet (2016). I baggrunden forberedes de to første boligbyggerier på Søndre Havn. Foto: Jan Kofod Winther.
  • Dronefoto Søndre Havn 2020 Web Rune Pedersen Søndre Havns bytransformation: Ni boligkarréer står nu færdige. Foto: Rune Pedersen 2020.
  • Bortkørsel Af Siloer Web Martin Håkan Coverganda.D Oprydning efter industrien: Tanke køres væk på lastbiler i december 2017. Foto: Martin Håkan/Coverganda.dk.

Sådan foregår oprensningen:

Tegning 1 Kant

1. Vi sætter hegn op om byggepladsen

 

Tegning 2 Kant

2. Vi sætter spunsvægge ned for at holde på jorden under gravearbejdet

 

Tegning 3 Kant (1)

3. Vi fjerner fundamenter fra gamle bygninger

 

Tegning 4 Kant

4. Vi sænker grundvandet, så den forurenede jord kan graves væk - det sker ved, at vi pumper grundvand op, renser det for forurening og leder det ud i havet

Tegning 5 Kant

5. Vi graver både forurenet og ren jord op

 

Tegning 6 Kant

6. Vi kører den forurenede jord til behandling hos jordmodtageren

 

Tegning 7 Kant

7. Udgravningen er færdig og klar til byggeri

Tegning 8 Kant

8. Nu kan der anlægges parkeringskælder

Tegning 9 Kant

9. Herefter kan der bygges boliger