En “teglflod”, hvor grønne pladser og beplantede skrænter binder by og havn sammen. Forslaget til en ny underføring mellem by og havn i Køge fra hovedentreprenøren Arkil kombinerer tryg og sikker trafik med mulighed for ophold og aktivitet – og bygger på principper om biodiversitet, genbrug og materialer med lang levetid.
Køge Kysts bestyrelse har den 4. november 2025 besluttet at arbejde videre med hovedentreprenøren Arkil og rådgiverne Artelia og Schønherr Landskab på baggrund af deres overbevisende forslag i projektudviklingskonkurrencen om en ny underføring i Køge.
“Med Arkils projektforslag får vi en smuk og længe ventet genforening af Køge by og havnen. Projektet skaber et solidt grundlag for tryg trafik og gode forbindelser, samtidig med, at der bliver plads til liv, aktivitet og ophold for alle. Jeg er glad for, at man har tænkt kreativt, og at vi får en underføring, som bliver et sted, man både kan passere og have lyst til at blive. En stor tak til begge hold i projektudviklingskonkurrencen og til alle de engagerede borgere i Køge, der har bidraget undervejs”, siger borgmester i Køge, Marie Stærke.
Design med inspiration fra Køge Å og middelalderbyen
Projektet er formgivet som en “flodseng af tegl”, omkranset af skrånende bede og grønne pladser. De varme nuancer fra tegl og cortenstål spiller op mod Køges historiske bykerne og skaber et naturligt slægtskab til den gamle bys murværk. Designet henter sin identitet i vandet og Køge Å, og det bugtede forløb sænker fart og fører fodgængere og cyklister sikkert under trafikken – fra byen til havnen og tilbage igen.
Fokus på CO2-reduktion og biodiversitet
For at holde projektets CO2 -aftryk nede bygger Arkils forslag på et princip om at anvende genbrugsmaterialer der, hvor det kan lade sig gøre. Det kan f.eks. være ved at tilsætte nedknuste materialer til den beton, underføringen skal støbes i, eller at anvende nedknust beton og tegl fra andre byggerier i veje og bede. Langtidsholdbare materialer som tegl og cortenstål betyder, at der kun skal beregnes et minimum af ressourcer til vedligehold og udskiftning, mens de mange plantebede og træer styrker biodiversiteten i bymidten.
”Køge har allerede et unikt middelaldercentrum og en levende havn - og nu skal byen bindes sammen af nye byrum, der skaber rum for endnu mere livskvalitet. Der er lagt op til en meget indbydende og lys underføring, og så er det lykkedes, at udvikle et projekt, hvor genbrug, biodiversitet og CO2-reduktion fylder meget. Materialernes cirkulære potentiale og de grønne beplantninger gør projektet både smukt og langtidsholdbart”, siger adm. direktør Peter Cederfeld fra Realdania By & Byg, som er partner i byudviklingsselskabet Køge Kyst sammen med Køge Kommune.
Et bygbart projekt
”Det projekt, vi præsenterer nu, indeholder de ingeniørmæssige forudsætninger der skal til, for at vi kan bygge det. Passagen er ikke lige så bred som i det forslag, der tidligere har været fremme. Til gengæld prioriteres tryghed, udsyn, biodiversitet, attraktive byrum og en bredde, hvor der fortsat er rigtig god plads til adskilte baner for gående og cyklister”, fortæller projektdirektør i Køge Kyst Peter Kjølby.
Arkil har siden juni 2025 arbejdet på at udvikle projektet i konkurrence med CG Jensen, som ifølge Køge Kysts bestyrelse også har leveret et meget gennemtænkt projekt.
Nu skal Køge Kyst og Køge Kommune sammen nuancere Arkils forslag yderligere blandt andet med henblik på at sikre de mest optimale løsninger for de bløde trafikanter – gående og cyklende – så trygheden i det store anlægsprojekt er understøttet i mange år frem. Herefter skal Køge Kommune fortsætte med myndighedsbehandling og lokalplan for projektet. I den forbindelse skal det uddybes, hvilke aktiviteter pladserne skal kunne rumme, og hvordan passagen skal udsmykkes.
Selve anlægsarbejdet forventes udført fra efteråret 2026 og frem til slutningen af 2028. Underføringen realiseres blandt andet i kraft af en filantropisk donation på 80 mio. kr. fra Realdania. Køge Kommune har givet en tilsvarende særbevilling til vejtunnellen nord for bymidten.
Fakta
Underføringen i Køge fører under jernbanen og vejene Ivar Huitfeldtsvej og Østre Banevej på hver side af banen. Den forbinder Kulturtorvet med Havnepladsen.
Arkils projektforslag
Arkils projekt skal bearbejdes yderligere over det næste års tid, og derfor kan man ikke regne med, at det bliver opført 1:1, men foreløbig indeholder det følgende:
Passagen: Selve passagen er ifølge det nuværende forslag 7,5 meter bred og op til 3,6 meter høj med ovenlys og mulighed for udsmykning. Den rummer god plads til adskilte spor for gående og cyklister. Rampen til og fra passagen er 80-90 meter lang på begge sider af selve passagen, men fodgængere kan let komme til den via trapper.
Kulturtorvet: Projektet arbejder med en reference til Apotekerhaven, der lå på stedet før i tiden. Pladsen er udformet som en græsplæne med planter, træer, siddepladser og rum til større aktiviteter og events.
Havnesiden: Der plantes træer mod Østre Banevej for at skærme trafikken, og tættere ved vandet og Køge Nyhavn etableres en ’strandhave’ med siddepladser og en bred trappe, så fodgængere kan komme hurtigt til passagen. Det ni meter høje monument til minde for slagene i Køge Bugt bliver stående og vil med det nye projekt fremstå mere centralt i byens rum. Køges Nyhavn vil fortsat være indrettet, som vi kender det, med restauranter og udeservering.
Stiforbindelsen: ‘Teglfloden’ med sine grønne brinker skaber et naturligt, slynget forløb mellem de historiske bygninger og kombinerer byrum, forbindelser og bydele. Det organisk og blødt formede byrum leder borgere og besøgende trygt og roligt ned under vej og bane og videre mod havnen og retur. Alle krydsningsmuligheder har god oversigtbarhed.
Cykelstien er opdelt i baner og adskiller sig synligt fra gangarealerne via de forskellige farver i belægningen.
Borgerinput har indgået i arbejdet
De to konkurrerende hold har som led i opgaven forholdt sig til resultaterne af en dialogproces med borgere og interessenter, som Køge Kyst gennemførte i maj for at få input til udformningen af den nye underføring og indretning og brug af de tilstødende byrum Kulturtorvet og Havnepladsen.
142 besvarelser kom ind, og den største fællesnævner var et ønske om flere grønne planter i området. Der var også meget vægt på, at der skal være plads til byliv på pladserne samtidig med ønsket om en sikker, lys og tryg passage, der er stimulerende for sanserne. Endelig har mange peget på et behov for, at projektet styrker forbindelserne mellem byens knudepunkter, især for cyklister.
