Efter snart fire år med boligfællesskabet Broen på Søndre Havn er fællesskabet sat i system. De yngste er i 50’erne og de ældste i 90’erne. Man hjælper hinanden, og almindelig betænksomhed er ifølge to beboere med til at holde nogle af de ældre i længere tid i eget hjem.
Kirsten Greve og Kate Gjerstrup har mere end initialerne til fælles. De har begge arbejdet i sundheds- og plejesektoren, før de gik på pension. Og så bor de begge i ”Broen” på Søndre Havn i Køge. Her sidder de i bestyrelsen og er med til at få hverdagen til at fungere i boligfællesskabet for alle, der har rundet 50.
- Vi har vores faste grupper, som sørger for fællesaktiviteter. Om mandagen er der sangkor om formiddagen og kaffeslapperads om eftermiddagen. Tirsdag har vi fællesspisning, onsdag er der krea-aften, torsdag er der nogen, der spiller ludo og kort, og om fredagen mødes vi til fredagsbar og taler om, hvad der er sket i ugens løb.
Sådan siger Kirsten Greve, som flyttede til Køge fra Skagen for to år siden for at være tættere på hendes børn, og i dag er hun bestyrelsesformand for Broens lejerforening.
Navnet refererer til broen på et skib, for boligfællesskabet er en del af karréen Skibet med 80 lejligheder. Broen omfatter de 29 boliger og fællesfaciliteter i karréens front, med udsyn til havet - næsten som fra broen på et skib. Karréen ejes af PensionDanmark, der har udviklet konceptet for Broen sammen med Realdania og lejer boligerne ud. De resterende 51 boliger i Skibet er almindelige udlejningsboliger, ikke mindst henvendt til børnefamilier.
Coronagodkendt som ”familie”
Boligfællesskabets historie begynder i marts 2020, hvor de første 8-9 beboere flyttede ind i de nybyggede boliger og skulle få et fællesskab op at stå, netop som den danske regering havde lukket store dele af samfundet og indført strenge forholdsregler over for den eksplosive coronasmitte. Én af Broens pionerer var Kate Gjerstrup.
- Vi skulle holde afstand, så i starten sad vi ved énmandsborde i fællesrummet, og vi kunne jo ikke lave de fælles aktiviteter, som vi ellers ville. Vi var også skrappe med ekstra rengøring og håndsprit. Det lagde en dæmper på, men vi kunne jo være sammen ude, så vi gik på stranden og havde pizza med. Men så spurgte vi sundhedsmyndighederne, om vi kunne betragtes som en familie, og det fik vi OK til - men grænsen var 10 personer. Vi var lidt færre, så vi holdt op med enmandsbordene, fordi vi var en ”familie”, fortæller Kate Gjerstrup.
Bortset fra den uforudsete force majeure husker Kate opstarten, som PensionDanmark havde sat i gang, som en god proces:
- Vi var med til at tale med indretningsarkitekterne og fik indflydelse på møblering og lamper. Der blev også gjort meget ud af at evaluere i starten. Det var rigtig rart og en god indgang til det hele. Det gav en tro på, at demokratiet stadig lever, fortæller hun.
I dag har Broens beboere indflydelse på, hvem der kan flytte ind, da ejendomsmægleren skal involvere beboernes såkaldte modtagegruppe i samtaler med interesserede lejere for at sikre, at de er parat til at være en del af fællesskabet. Det er dog PensionDanmark, der som udlejer træffer den endelige beslutning.
Fastholdende effekt
Kirsten og Kate vurderer, at corona var medvirkende til, at det gik lidt trægt med udlejningen i starten. I løbet af 2021 nåede Broen et niveau, hvor kun få lejligheder stod tomme, og det er i dag lykkedes at skabe den ønskede spredning i aldersgrupper – lige fra fire par i 50’erne med fast arbejde til et par enkelte beboere, som har taget hul på 90’erne.
Hos PensionDanmark er vurderingen, at selve konceptet i Broen har en fastholdende effekt.
- Vi oplever, at der er en stor interesse for at bo på den måde, men at det også er en stor beslutning for den enkelte. Derfor kan det være lidt svært at rekruttere fra begyndelsen, men når man først bor der, kravler det ind under huden på én, og så bliver man boende, siger Per Schulze, der er virkechef hos PensionDanmark Ejendomme. ”Virke” er betegnelsen for pensionsselskabets satsning på boligfællesskaber for alle, der er fyldt 50 år og ikke har hjemmeboende børn.
Kirsten og Kate oplever da også, at det ikke har handlet om fællesskabet, når nogen er flyttet, men typisk økonomi eller støj fra nabobyggepladser, selvom det sidste har været en kendt præmis fra starten. De oplever ligesom Per Schulze, at konceptet kan fastholde beboere, endda på en måde, så nogle af de ældre simpelthen bliver længere i egen bolig.
- Der er mange, der har fornøjelse af det sociale, og vi hjælper hinanden. Jeg tror det er forebyggende i forhold til at komme i beskyttet bolig eller på plejehjem, fortæller Kirsten. Kate supplerer:
- Der er en utrolig dejlig stemning i øjeblikket. Det er blevet rigtig godt og trygt. Der er enkelte beboere, som ikke husker så godt længere, men dem ringer vi bare efter, når der sker noget, og de hygger sig.
På den måde nyder man som beboer godt af en betænksomhed og omsorg, der rækker videre end i et gennemsnitligt naboskab, og indsatsen for det fælles bliver tilpasset den enkeltes situation. F.eks. behøver Celine på snart 92 ikke styrte rundt i køkkenet men kan bidrage ved at sidde ved bordet i fællesrummet og folde servietter til fællesspisningen.
Kirsten, der har en baggrund i sygehusledelsen på det tidligere Amager Hospital, og Kate, som har været plejehjemsleder i Rødovre, holder sig da heller ikke tilbage fra små velmente opfordringer til medbeboere om f.eks. at komme i gang med lidt genoptræning.
Plads til det individuelle
Broen rummer flere fællesfaciliteter som gæstelejligheder, hjemmearbejdsplads, værksted og et væksthus, hvor beboere dyrker grøntsager og urter, og hvor man kan sidde et par stykker og drikke kaffe.
Men der er også plads til at være individuel, når behovet er der, og vil man som beboer fejre sin fødselsdag, er det muligt at benytte det store fællesrum. Her står valget mellem at låne lokalet gratis og lade alle Broens beboere være velkomne, eller lukke dørene for en mere privat forsamling for et bidrag på 200 kr. til fælleskassen.
Også mindre uformelle fællesskaber trives i Broen – som på Kirstens lille ”gintonic-bænk” på gangen, hvor den ældre Celine gerne gør hende selskab i en stille stund.
Fakta om Broen
- Boligfællesskabet Broen er det første inden for PensionDanmarks koncept Virke.
- Oprindelig er konceptet udviklet sammen med Realdania, hvor det kom til udtryk i et værdiprogram for Broen.
- Et tilsvarende boligfællesskab findes i dag i Ry, og flere er på vej – næste gang i Aarhus.
- Boligfællesskabet har tilknyttet en virkevært, som ikke kun har styr på det praktiske men også fokus på bæredygtighed og på at understøtte beboernes initiativer – altså en slags udvidet vicevært.
- Inden etablering af et boligfællesskab faciliterer PensionDanmark en proces med det første hold beboere, som her skal beslutte levereglerne i deres kommende fællesskab.
- Beboerne får en særlig Virke-app, som er en fælles digital platform for kommunikation om alt det praktiske.
- Beboerne i Broen betaler udover huslejen 150 kr. om måneden til fællesskabet.
- Som beboer i Broen skal man være med på, at man for huslejen får lidt færre kvadratmeter til sig selv, men til gengæld har adgang til mere fællesareal og flere fælles faciliteter.
