HM Dronningen har besøgt Køge Kyst og blev lidt på Søndre Havn for at tale om bæredygtig byudvikling. Besøgsstederne har ligget ligger som perler på en snor under Dronningens to dage i Køge i forbindelse med årets sommertogt - og Engkanten var et af dem.
Programmet bød på en spadseretur på Engkanten, et ophold ved kanten af en naturgenoprettet strandeng og ved Søndre Havns første stationære kunstværk, skulpturen Resonans, af kunstneren Tina Maria Nielsen.
Dronningen lyttede til fortællingen om klimasikringen af Søndre Havn, og så på tegninger af, hvordan bydelens en lille højderyg med tværliggende brede grøfter, både kan lede vand væk og fungere som grønne rum med plads til natur og ophold mellem boligerne. Der blev også talt om Køge Kysts kvalitetsprogram, dogmer, om man vil, om varierede materialer, højder og andet, der er med til at forme en moderne bydel.
Beboere og gæster fulgte med, og fra altanerne var der første parket til besøget med følget, der blandt andet bestod af Køges borgmester Marie Stærke. Adm. direktør i Realdania By & Byg, Peter Cederfeld og projektdirektør Tove Skrumsager Frederiksen viste bydelen og udsigten over strandengen frem.
”Vi fortalte, at strandengen er genoprettet som naturområde med de særlige planter og urter, der er karakteristisk for denne naturtype, og Dronningen spottede straks en plante, som ikke hører til, idet den oprindelige vegetation endnu ikke helt er genoprettet”, fortæller projektdirektør Tove Skrumsager Frederiksen om samtalen med Dronningen.
Dronningen var interesseret i, om Engkanten allerede havde stået sin prøve som højvandsdige og der blev talt om, at havvandet har stået helt op til diget tilbage i januar 2017. Ligesom princippet om at trække naturen op på Engkanten og ind mellem husene i Almindingerne med planter og træer også blev vendt.
En fortælling om arkæologiske fund, som er dukket frem under byggerierne som vidner på Køges historie som handelsby blev rundet sammen med billeder af det unikt velbevarede handelsskibsvrag fra middelalderen, der dukkede op på en byggeplads sidste sommer. Og der blev talt om, at jorden også bærer vidnesbyrd om det 20 århundredes industri, som nu ryddes op og omdannes til bydel.
Dronningen spadserede langs promenaden og spurgte til brugskunstinstallationen ”Det mobile køkken” som udlånes som et led i Køge Kysts kultur og bylivsstrategi, der understøtter liv i bydelen. I køkkenet var der snacks til dem, der fulgte besøget. Et kort ophold ved skulpturen indbygget i byrummet for boligerne langs engkanten og så videre til næste besøg. Forinden var ungdomskulturhuset Tapperiet midt på Søndre Havn blevet besøgt, og så var det videre til naboerne i Kjøge Miniby.