Blåklokken har åbnet venteliste til 78 lejeboliger

  • Blaaklokken 01 Scaled Lowres Visualisering af Blåklokken Kjær & RIchter
78 splinternye lejeboliger i byggeriet Blåklokken står klar til foråret, og nu er det muligt at skrive sig på en interesseliste.

Endnu et byggeri med lejeboliger er stærkt på vej på Køges Søndre Havn. Byggeriet ”Blåklokken” er klar til indflytning i løbet af foråret 2021, og derfor har ejeren, Sampension, nu åbnet for opskrivning på en venteliste via en ny hjemmeside, Blåklokken.dk.

Blåklokken bliver det ellevte boligbyggeri, der slår dørene op for nye beboere, som gerne vil have glæde af Søndre Havn og nærheden til hav, strand og Køges hyggelige bymidte.

Her er lejligheder til både den lille og den store familie og til singler – med god tilgængelighed til alle boligerne, som er forsynet med lyse, nordiske køkkener og gedigne trægulve.

Altaner og terrasser

Der er lejligheder med både 2, 3 og 4 værelser. Arealet spænder fra 71 til 119 m2, og alle lejlighederne har adgang til altan eller terrasse. Blåklokkens beboere kan i øvrigt benytte både det hyggelige gårdrum og en stor fælles tagterrasse til ophold.

Blåklokken ligger på Søndre Havn, ud mod Strandpromenaden, og meget tæt på bymidten og Køge Station, hvorfra der er gode togforbindelser til København.

I den nærmeste omegn finder man også bryggeriet Braunstein og deres nye community house Pakhuset - og Køge Kommunes ungekulturhus Tapperiet er nabo.

Varieret arkitektur

Blåklokken er tegnet at arkitektfirmaet Kjær & Richter. Facaderne har et varieret udtryk og veksler mellem rød-brune teglsten og store hvide flader. Bygningen får egen p-kælder og cykelparkering.

Det er Calum, der opfører Blåklokken for Sampension.

Kontakt Newsec

Er du interesseret i at høre mere om de nye boliger, kan du kontakte Newsec, som administrerer udlejning for Sampension.

Medlemmer eller kunder i Sampension-fællesskabet har fortrinsret til de nye boliger.

Læs mere på projektets hjemmeside www.blåklokken.dk, hvor du også kan skrive dig op på interesselisten.