Forhistoriske bølgeskvulp dukker op på byggepladsen

  • Havaflejringer Aflejringer er efterladt af bølgerne for 5-7.000 år siden. Dengang lå der det, der kaldes Litorinahavet. Køge Kyst P/S
Nyfundne aflejringer vidner om den gang Stenalderhavets bølger brusede over det Søndre Havn, hvor der i dag bygges by.

På Søndre Havn skal der bygges boliger, og hvor vi i dag har land under fødderne, var der hav engang - og fortidens bølgeskvulp har sat sine spor på området. Det blev tydeligt, da entreprenørens gravemaskiner nåede et par meter ned i undergrunden på Søndre Havn, hvor Køge Kyst er ved at rydde op efter fortidens industri.

5.000 år gamle aflejringer

Geologer fra NIRAS, som er tilknyttet oprensningsprojektet på Søndre Havn, fik nærstuderet de historiske aflejringer, og det viste sig, at der var tale om aflejringer efterladt af bølgerne for 5-7.000 år siden.

Dengang lå der det, der kaldes Litorinahavet.

”Det er ikke hverdagskost at se de her flere tusind år gamle aflejringer på en byggeplads i Danmark. Vi arbejder ofte lidt inde i landet, og her her det som oftest moræneler og opfyld, vi møder. Den historie, vi ser her i Køge, er helt unik for området pga. det hav, der lå her”, forklarer geolog Joan Krogh fra NIRAS.

Litorinahavet eller Stenalderhavet har fået sit navn efter strandsneglen af slægten Littorina, som var meget udbredt.

Krydse Øresund med tørre fødder

Området, hvor der skal bygges boliger, var som resten af Danmark dækket af flere kilometer tyk is under istiden. Men i slutningen af den sidste istid, for ca. 12.000 år siden, begyndte isen at smelte. Landskabet hævede sig flere steder, fordi det ikke længere blev trykket nedad af den tunge is.

”Det blev muligt at krydse det nuværende Øresund med tørre fødder. Området blev nemlig landfast med Sverige, da landskabet hævede sig”, forklarer Joan Krogh.

Det nye landskab banede også vejen for at stenaldermennesket kunne bosætte sig i området:

”I årtusinder levede stenaldermennesket i spredte grupper med høj mobilitet alt efter jagtsæsonen, hvor de har genbesøgt de gode fangstpladser år efter år. Først omkring 4000 før vor tidsregning introduceredes agerbruget og mennesket blev gradvist mere bofast i takt med at marker, husdyr og afgrøder skulle passes”, forklarer Jeppe Færch-Jensen fra Museum Sydøstdanmark.

Kystområder blev overskyllet

Efter mange tusind år med den landfaste forbindelse mellem det nuværende Sverige og Danmark, blev mange af kystområderne ved bælterne og Øresund imidlertid overskyllet i takt med, at bl.a. iskapperne i Nordamerika smeltede pga. klimaændringer. Her blev der vandpassage mellem det nuværende Danmark og Sverige og området ved Køge blev kystområde.

Det har formentlig været en hurtig havniveaustigning, og man ved fra tilsvarende fund ved udgravninger ved Femern, at der er fundet spor efter beboelse, jagt, fiskeri og sågar 5.000 år gamle fingeraftryk og fodspor.  I dag ligger der 5-6 meter sand (gammel havbund) oven på den jord som vores stenalderforfædre beboede.

Ved udgravningen til de nye boliger skal der ikke graves helt så dybt, så måske ligger der stadig spor af de helt tidlige Køgeborgere – stenaldermennesket - under sandet.

Fakta:

Køge Kyst er i gang med at rydde op efter fortidens industri på Søndre Havn, inden der kan bygges boliger. Derfor skal der udgraves 80.000 tons jord, hvoraf en del af jorden skal renses. Det var under denne udgravning, at de flotte havaflejringer dukkede op. Læs mere her

  • Image2 Aflejringerne er fundet på byggepladsen på spidsen af Søndre Havn, hvor Køge Kyst gør klar til nybyggeri.