Braunstein tilbyder oplevelser med specialøl og whisky – og Pakhuset er blevet et nyt samlingssted på kajen for borgere, foreninger og virksomheder.
På Søndre Havns kaj – lige over for restauranterne i ”Køges Nyhavn” - finder du Bryghuset Braunstein.
Braunstein er et bryggeri og et destilleri, som skal blive liggende på Søndre Havn, selvom de fleste virksomheder flytter fra byudviklingsområdet.
Her kan du besøge bryggeriet, som laver mange forskellige specialøl – eller destilleriet, hvor Braunstein fremstiller whisky og andre spiritusprodukter til hele verden. Til daglig kan du købe Braunsteins produkter i butikken.
Braunstein har tradition for åbent-hus-arrangementer med typisk flere hundrede deltagere hver måned - og ofte breder arrangementet sig ud på kajen med telte og levende musik. Braunstein er også vært for festivaler med fokus på specialøl og whisky.
Nyt pakhus som samlingssted
I oktober 2020 er Pakhuset åbnet og har siden slået sig fast som et nyt samlingssted for borgere, foreninger og virksomheder. Her findes blandt andet et taproom og en kombineret butik og café. ”Pakhuset” er tegnet af Adept efter en arkitektkonkurrence.
Se også nyheden "Pakhuset på kajen er blevet hele Køges samlingssted" (8. november 2023).
Besøg Braunsteins hjemmeside, hvor du bl.a. kan se åbningstiderne for café, butik og taproom, eller du kan booke en øl- eller whiskysmagning.