Boliger for børnefamilier

  • Køge Kyst Byrum Pusterummet Web
Køge Kyst er et godt sted at bo for børnefamilier, og der findes både daginstitutioner, folkeskole og gymnasium inden for 1-2 km.

De nye boligkvarterer i Køge Kyst er et godt sted for børn at vokse op – tæt på naturen, med gode cykelforhold, flere legepladser og daginstitutioner og skoler tæt på.

Bydelen byder både på ejerboliger og lejligheder, og frem mod 2026 bliver der bygget mange nye boliger på Søndre Havns yderste spids.

Læs mere om ejerboliger i Køge Kyst her.
Læs mere om lejeboliger i Køge Kyst her.

Skoler og daginstitutioner

I Køge er der 14 folkeskoler og en specialskole. Boliger på Søndre Havn er tilknyttet Søndre Skole, mens boligerne i Rådhusstræde i Stationsområdet er tilknyttet Sct. Nicolai Skole.

Læs mere om skolerne på Køge Kommunes hjemmeside.

Der er også flere muligheder for at finde en daginstitution i nærheden, og der er pasningsgaranti i Køge Kommune.

Læs mere om daginstitutioner og opskrivning til en plads på Køge Kommunes hjemmeside.