NYHED 07 06 2019

Smag og bag med honning fra havnens bier

Lørdag den 15. juni kan både store og små prøve at høste, presse og smage honning i byrummet Opdagelsen på Søndre Havn.

Søndre Havn har siden 2013 haft sine egne bistader i byrummet Opdagelsen, hvor tusindvis af bier har produceret honning og bidraget til havnens og byens miljø ved at bestøve blomster og frugttræer.

Lørdag den 15. juni kan både voksne og børn blive klogere på havnens bier og selv prøve at høste, presse – og smage – honning.

Det er foreningen Havnebierne, der står bag dette havnebi-værksted, hvor biernes verden udforskes gennem små konkurrencer og lege – og børnene kan være med til at høste honning.

Bagefter kan de prøve at presse frisk honning og være med til at bage med honning. Der serveres lækre, friske jordbær til.

Det hele foregår i byrummet Opdagelsen, Søndre Molevej 9 i tidsrummet kl. 10-12.

Tilmelding

Det er gratis at deltage, og der er plads til 30 deltagere. Man tilmelder sig via www.billetto.dk/e/338925.

Man kan også støtte foreningen Havnebierne, som står bag arrangementet, ved at købe en havnebi-andel for 200 kr. og derefter 50 kr. pr. år. Interesserede kan skrive til havnebierne@gmail.com.