Lokalt nyhedsbrev

Fredag den 8. marts 2019

Der er huller i belægning. Men ikke meget længere, for nu er det snart slut med de orange afmærkninger, og der kommer lampe op i form af lave pullerter ved husene og nogle høje spot på Engkanten. I foråret bliver etapen foran Strandengen helt færdiggjort, og Køge Kyst tager fat på næste etape foran Havblik. Her skal niveauet i første omgang løftes op til 2,8 m. over havets overflade, for at lave klimasikring - og så kommer belægning, planter og træer og endelige lys.

Beboerne i både Strandengen, Strandparken og Havblik har aftalt med Køge Kyst, at der i første omgang sættes noget af den planlagte belysning op – og placeres nogle af planlagte træer, hvorefter der afholdes et møde om dem.

Ved den blå klapbro er kornsiloen ”Kirken” væk, og det levner plads til nye ideer ved bryggeriet Braunstein og indgangen til Søndre Havn.  Der skal også være bedre plads til en passage langs kajen, som om føje år, når industrien flytter, bliver en god cykelrute til bydelen og stranden. ”Kirken” var klemt godt ind mellem kajkanten og vejen.

På Søndre Havn er der kommet endnu to byggepladser. Calum, som også bygger den lyse karré på hjørnet af Sdr. Badevej og Strandpromenaden, har sat hegn omkring byggefeltet ved siden af Tapperiet og river i første omgang de gamle bygninger ned. Herefter går de i gang at lave fundament.

Ud til Sdr. Molevej er Fællesbyg Køge Kyst gået igen med de første forberedelser på byggefeltet. Til sommer holder PensionDanmarks Skibet rejsegilde og før året er omme, er der indflytning i de 62 boliger i Bonavas Kystengen.

Bonava banker stadig fundament på deres tredje og sidste byggeri og har opsat en ”støjvæg” mod Havblik af seks containere. Kommunens målinger, som man kan følge med i på denne side @Bygkoege, har efterfølgende vist, at støjskærmen virker som beregnet. 

Yderst på Søndre Havn har Valkyrien fået en ny badebro ved molen. For enden af en knap 20 meter lang træbro i det såkaldte jerntræ, Azobé, med robust stålgelænder er der trappe til bølgen blå og en (iskold) vanddybde på halvanden meter.  

Klubben har også fået klub p-pladser på den asfalterede parkeringsplads før molen, da grusparkeringen ved de nuværende klubhuse er meget hullet. Klubberne administrerer selv parkeringspladserne, hvor der ikke er offentlig parkering. 

Bylivskalenderen med et samlet overbliv over aktiviteter på Søndre Havn og i andre byrum i Køge Kysts områder er færdig. Traditionen tro kommer der Søndre Havnedag og næste år er niende gang.

Køge Kyst har også to facebooksider, Køge Kyst Byliv og Byudviklingsselskabet Køge Kyst, som kan følges for nyheder og events. 

Med venlig hilsen
Køge Kyst