Aktuelt

Her kan du læse om aktuelle byggeaktiviteter i Køge Kyst.

Lidt mere larm og banken fra Bonava 

Den største byggeplads i midten har meddelt naboerne, at der skal laves lidt mere larmende arbejde på fundamenterne på to byggerier. Der skal både rammes og laves spuns. Det er tale om arbejder over få dage og detaljerne kan ses i omdelte breve med varslinger.  

Byggeplads Søndre Havn boliger Køge

Ny sti til stranden

Øst for boligkarréen Havblik, har Køge Kyst lavet en sti, der kan bruges til at komme til stranden. 



Man går ned langs Havblik til en trætrappe på Engkanten og følger Engkanten til sandet. Stien langs Havblik ligger i det, der skal blive til en grøn alminding, der skal lede regnvand væk og ud i Strandengen. Almindingen bliver færdiganlagt, når byggeriet er færdig.

Den nye sti er den nemmeste og mest fredelige vej til stranden, for Sdr. Badevej vil få tung byggetrafik i dagtimerne til byggepladserne rundt om Havblik.  

Man skal bruge fortovet på den første del af Sdr. badevej, gå over vejen ved Tapperiet og ned langs Havblik.



Køge Kyst er begynder også at lave fliser og trapper på Engkanten på strækningen fra karréen Strandengen, det første sorte byggeri med gyldne altaner, hen til Havblik. Engkanten med trapper og fliser kommer til at se ud som ved det første byggeri, Strandengen. 

 

 

Styr på byggepladserne

Ledelsen af alle byggepladserne på Søndre Havn mødes løbende med tilsynet fra Køge Kommune og med Køge Kyst. Her drøfter man, hvordan arbejderne skrider frem, uden at man går i vejen for hinanden og hvordan arbejderne afvikles med mindst mulige gener og besvær for naboer og beboere.  

 

 

Infomøder 

Vi holder løbende informationsmøder om, hvad der sker på Søndre havn. Både om planer for nye attraktive boliger, udfordringer med tung trafik, støj og vibrationer fra byggerierne – og om stort og småt i dagligdagen i den nye bydel. Vi holder det næste i starten af juni.