• Demo
  • Køge Kyst renser jorden på Søndre Havn

Køge Kyst renser jorden på Søndre Havn

  • Dronefoto med Søndre Havn og SH4 Foto: Rune Pedersen

I 2020-21 og igen i 2022 rydder Køge Kyst op efter fortidens industri på Søndre Havns yderste spids.

Fra november 2020 og frem mod sommeren 2021 rydder Køge Kyst op efter forurening med olie og kemikalier fra fortidens industri, inden der kan ske byudvikling på den sydlige del af den yderste byggegrund på Søndre Havn.

Ved samme lejlighed graver Køge Kyst ud til en parkeringskælder, som skal anlægges under boligbyggerierne i området.

Køge Kyst har indgået aftale med Arkil som entreprenør på første etape og med Scanfield – Jordrens Køge, der skal modtage og håndtere jorden.

Halvdelen af jorden er ren

Der er tale om ca. 80.000 tons jord, der skal graves op. Halvdelen af jorden på området er ren og halvdelen er forurenet. En del af jorden vil blive genanvendt til byggemodning og klimasikring i Søndre Havn, og en del af jorden bliver renset lokalt hos Scanfield i Køge.

Januar 2021: Gravearbejde ved kommende vejareal

I uge 3 starter selve gravearbejdet under en kommende vej på det indhegnede område. Entreprenøren vil først fjerne betonkonstruktioner og herefter grave jorden op. Arbejdet vil muligvis medføre lugtgener, da der er tale om særligt forurenet jord. Det vil dog afhængemeget af vindretningen.

Arbejdet vil tage ca. halvanden uge fra onsdag den 20. januar. 

Selvom det kan lugte, er der ikke sundhedsfare forbundet med at indånde luften. 

Arbejdet på byggepladsen følger Køge Kommunes forskrifter på området og foregår på hverdage i tidsrummet kl. 7-18 og i mindre omfang på lørdage kl. 8-16.

Sådan forløber arbejdet

I løbet af november 2020 begyndte de forberedende arbejder på området, som fra december blev efterfulgt af etablering af spunsvægge rundt om hele byggegruben.

Næste skridt, som påbegyndes i januar 2020 er, at sænke  grundvandet, så selve byggegruben bliver tør. Det foregår ved, at grundvandet bliver pumpet op, renset i et rensningsanlæg og derefter udledt i havnen. Arbejdet med at grave jord ud og køre det bort foregår sideløbende med dette.

Se en illustreret gennemgang af hele processen nedenfor.

Støj- og lugtgener

For beboere og andre, der færdes i området, kan der periodevist være gener fra byggepladsen. Der kan være støjgener, særligt mens der skal etableres spunsvæg omkring byggegruben. Der kan periodevist også forekomme lugtgener. Selvom jorden, der graves op, kan lugte ubehageligt, er det ikke sundhedsfarligt at indånde luften.

Mulighed for arkæologi

I 2018 dukkede et 500 år gammelt skibsvrag på nabogrunden. Der er altid en mulighed for at gøre arkæologiske fund under et byggeri, og sker det i forbindelse med Køge Kysts udgravning af jord, vil det naturligvis betyde en ændring af tidsplanen for projektet.

Ændrede adgangsforhold i området

Som følge af aktiviteterne på byggegrunden har Køge Kyst måttet ændre på adgangsvejene for både fodgængere og bilister i området. Se hvordan du finder vej på kortet længere nede på siden - eller hent kortet her.

Online-nabomøder 

Beboere på Søndre Havn og andre interesserede var tirsdag 17.  november og onsdag 25. november 2020 inviteret til online-nabomøde om forureningsoprensningen. På mødet fortalte vi om hele processen, og svarede på spørgsmål fra naboer og interessenter. Se præsentationen fra mødet her.

Der vil fremover være mulighed for flere nabomøder efter behov.

Anden etape i 2022

I 2022 tager Køge Kyst fat på anden etape af forureningshåndteringen på den nordlige del af byggegrunden. Det forløber efter samme proces.

Hent faktaark om Køge Kysts oprydning efter forurening på Søndre Havn her (pdf).

 

Sådan sænker vi grundvandet

I forbindelse med udgravningen bliver grundvandet sænket, renset, analyseret og udledt i havnen. I videoen her kan du se mere om, hvordan det foregår.

Sådan foregår oprensningen:

Tegning 1 Kant

1. Vi sætter hegn op om byggepladsen

 

Ny tegning 2 Kant

2. Vi sætter spunsvægge ned for at holde på jorden under gravearbejdet

 

Tegning 3 Kant (1)

3. Vi fjerner fundamenter fra gamle bygninger

 

Ny tegning 4 Kant

4. Vi sænker grundvandet, så den forurenede jord kan graves væk - det sker ved, at vi pumper grundvand op, renser det for forurening og leder det ud i havnen

Ny tegning 5 Kant

5. Vi graver både forurenet og ren jord op

 

Tegning 6 Kant

6. Vi kører den forurenede jord til behandling hos jordmodtageren

 

Tegning 7 Kant

7. Udgravningen er færdig og klar til byggeri

Tegning 8 Kant

8. Nu kan der anlægges parkeringskælder

Tegning 9 Kant

9. Herefter kan der bygges boliger

Sådan finder du vej på Søndre Havn:

  • Nye adgangsveje på Søndre Havn 19.11.2020 Sådan finder du vej på Søndre Havn (kort opdateret november 2020)