Collstropgrunden

Collstropgrunden ligger tæt ved stationen og skal med tiden udvikles til en moderne businesspark.

Collstropgrunden dækker over et areal på tre hektar, og det er dermed det mindste af de tre delområder. Grunden har fået navn efter den københavnske storgrosserer inden for tømmer, Andreas Collstrop, der i 1888 etablerede savværk i Køge. Herfra leverede han jernbanesveller til De danske Statsbaner.

Arealet bliver i dag overvejende anvendt som parkeringsplads, men det er planene, at området skal udvikles til en moderne businesspark med ca. 2.000 arbejdspladser.

I efteråret 2016 gik Køge Kyst i gang med at etablere en gangbro over Køge Station, som dermed forbinder Collstropgrunden og Stationsområdet.